Du husker engang
du var en smuk ung kvinde
dansede i pragtfulde kjoler
med livet strålende ud af dine unge øjne

Tiden har nu sat sig
i dit kære gamle ansigt
hver rynke fortæller sin egen historie

dit sind er mæt af erfaring
din hukommelse er fuld af oplevelse
dit hjerte er farvet af glæde
din sjæl er formet af sorg

du er forlængst holdt op med at danse
men du stråler stadig
præcis sådan vil du stå
som et lys i min erindring
når du en dag lukker øjnene
og ophører med at eksistere

***

Et væld af følelser
svømmer ud i min livgivende krop
tusindvis af smertende laviner
ruller ned indeni mig
hver hårrod - hvert led
alt smerter
taber al selvkontrol
trygler om kejsersnit
tror at man er på vej hinsides
så kommer den befriende forløsning
livet har endnu engang udtrykt sig
på smukkest tænkelig måde
så fuldend er barnet
du nu ligger med i din trygge favn
så uspoleret som en fejlfri juvel
men uendeligt meget mere dyrebar

***

Alle varme følelser forvandlet
til en hjerteformet mosaik
af besudlet is
i en intetsigende krop
efterladt blot for at dø

langsomt

alene

***

En gammel dame går alene
alle hun kendte engang
er forlængst gået til skyggedalen
ingen børn har hun bragt til verden
hun går i skoven
fuld af dejlige fugle
finder en yndig plet
der lægger hun sig
for at lukke øjnene et øjeblik
men de åbnes aldrig mere
en skovløber finder hende
kun et skelet tilbage
den gamle dame
danser nu i skyggedalen

***

Send din sjæl til Ydmygland
den vil komme hjem
være ganske forandret
den vil tro at den er værdiløs
den vil vandre alene
den vil være angst
den vil frygte andre den vil tro at alle afskyr den
den vil lære at hade
den vil være fordomsfuld

Send din sjæl til Selvværdsland
den vil komme hjem
være ganske forandret
den vil vide at den er værdifuld
den vil vandre i selskab
den vil være tryg
den vil stole på andre
den vil vide at nogen elsker den
den vil lære at elske
den vil være fordomsfri

***

Ballarina danser
i dine smilende øjne
fulde af vidunderligt liv
du ser glædesstrålende på mig

Dine dejlige runde æblekinder
dine små mundvige vender altid opad
i en symfoni af et smittende smil

Du er mit barn for en kort bemærkning
venligst udlånt af Livet
du gør mig så edderspændt lykkelig

Jeg kan mærke
indeni mig selv
at du vil mig det godt
du har nu taget
et fast greb
i min kvindehånd

vi danser gennem livet
en lidenskabelig tango
af saftige minder

en stabil vals
det er vores nutid

vi aner intet
om næste dans

***

Hvorfor?

På en solfyldt eng
imellem hvide får
går et sort lam

Hvorfor?

I en normal familie
imellem glade intelligente børn
fødes en mongol

Hvorfor?

I et dejligt blomsterbed
imellem smukke roser
spirer en tidsel

Hvorfor?

Fordi livet vil det sådan

***

Gungrende over den nøgne slette
Nervøse heste i rastløs panik
Forsvinder
Efterlader blot lidt tryllestøv

Stilhed

***

Som en mystisk sang
glider bølgen hen over havet

Som en mystisk bevægelse
glider hånden hen over ryggen

Som en mystisk vibration
glider vinden hen over træet

***

Hvis du mener
at du er bedre end mig
så lær mig det du mener jeg ikke kan
istedet for at tude mine ører fulde
af ubrugelig selvhævdelse
kom hen på min niveau
og tal med mig
hvis du vil mig noget
istedet for at råbe til mig
fra den piedestal hvor du åbenbart
har placeret dig selv

***

Leder desperat
efter min fortabte sjæl
Hun tog den op i sin klo
den lyste op et kort øjeblik
blev så opslugt af
mørket
Hun satte den i bur
kastede den mod
afgrunden
siden har ingen set den

***

Jeg har minsanten
sat min fod i Paradis
jeg vil suse begejstret rundt
springe jublende op
lande på den hellige jord
slå fine vejrmøller i det våde sand
men jeg kan ikke
for jeg har kun en fod
så jeg falder i stedet
og får sand i munden

***

Et gammelt fotografi
dit kolde ansigt
de falske stålgrå øjne

Hele mit syge sind
genlyder af
dine vanvittige ugerninger

Dine kvasende ord
skriger hæmningsløst
i mine stakkels ører

Kigger jeg i et spejl
ser jeg altid et glimt
af de falske stålgrå øjne

***

Skærer i mig som knive
når jeg føler
at du ikke vil mig

Sprænger mine trommehinder
når du råber lydløst i mit øre
"jeg elsker dig ikke"

Du lægger mig ubarmhjertigt øde for alt liv
når du afviser mine desperate breve
bønner om at elske mig

Det river min sjæl i småstykker som et spillekort
når jeg får at føle
at du i bund og grund altid har hadet
at du bragte mig til verden

Du gør min grønne øjne sorte og livsforladte
Når jeg møder dig
og du kigger den anden vej
som om du ikke kender mig

Men jeg er din kreation
du er hvad du har gjort mig til
en dyster skygge af en uhyggelig fortid

***

Jeg er såret som et dyr
Hun ville ikke ha mig
Hun ville ikke elske mig
Hun har gjort mig til et utæmmet dyr
Frygt for alt og alle
Jeg lister gennem dagen
Som en gennemsigt silhuet af et menneske
Lyssky
Gemmer mig så hun ikke ser hvor patetisk jeg er
Hvisker kun, taler aldrig
I den mørkeste nat finder hun mig
Og se hvordan jeg ser ud
Kun der kan hun genneskue mig
Og se mig som jeg er
Hun skriger
Hun kan ikke klare at se mig i øjnene
Hun ser dybt ind i mit indre
Hun ser hvad hun har gjort
Jeg falder over hende som en glubsk hund
Jeg skriger ind i hendes ansigt
"SE HVAD DU HAR GJORT!"
Hun skriger igen da mine klør
flår hendes brystkasse op
Jeg stivner - det er helt SORT!
Tager det ud
og holder dem mellem mine hænder
Jeg kvaser det og hun holder op
med at skrige og trække vejret
Jeg kigger på det et øjeblik
Den sorte væske løber ud over mine hænder
Da jeg kigger ned igen er hun væk
Mine hænder er rene
Alt det der har fyldt mit liv
i mange år er nu væk
Alt hvad jeg har tilbage - er ingenting

***

Kære mor

Så meget smerte har du givet mig
Du fik mig aldrig til at føle mig elsket
Intet jeg gjorde var nogen sinde
godt nok til dig
Jeg er blevet psykisk syg
på grund af det du gjorde mod mig
Hvorfor kunne du ikke elske mig?
Hvorfor var du ikke en god mor for mig?
Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor?
Jeg forstår det ikke
Jeg kan aldrig tilgive dig
Jeg kan aldrig glemme det
Hvorfor elsker du mig ikke?

***

Alle dage var sorte
Den eneste jeg så var Døden
Han var min eneste ven
Jeg havde mange møder med ham
Vi diskuterede om han skulle tage mig eller ej
Jeg blev ved ham i nogen tid

Nu sidder jeg her og leger med en kniv
Føler bare kniven mod min hud
Skal jeg gøre det eller ej
tårer falder fra mine øjne
Jeg tænker på min lille datter
Hun leger lige ved siden af mig
Kan hun leve sit liv uden en mor?
Det her er for meget for mig
Jeg skriger højt: NEEEEEJ!"
Jeg skræmmer min datter og hun begynder at græde
Jeg lægger kniven ned og tager hende i min favn
Jeg tager telefonen og ringer efter hjælp
Jeg vil aldrig mere mødes med Døden igen

***

Da jeg var lille:
Du var der aldrig for mig
Du gav mig aldrig et knus
og fortalte mig at du elskede mig
Var jeg ikke det værd?
Du var aldrig stolt af mig
Du gav mig aldrig andet end had
Var jeg ikke det værd?

Når du blir gammel:
Jeg kan ikke være der for dig
Jeg kan ikke gi dig et knus
og fortælle dig at jeg elsker dig
Fordi du er ikke det værd
Jeg kan ikke være stolt af dig
Jeg kan aldrig give dig andet end had
Fordi du er ikke det værd

***

Går ned ad gangen så oplyst
Kigger ind i et rum
ser en lille seng
en lille barn med tøj så rødt
fortsætter ned ad gangen
kigger på væggen
i et spejl ser jeg mit ansigt
og minder jeg ikke kan glemme
i det næste lysende rum
er en kvinde og hendes brudgom
børn leger på gulvet
jeg føler lykke over alt
i det tredie rum er en gammel dame
hun sidder i et mørkt hjørne alene
kigger på et billede af den lille seng
med det lille barn i tøj så rødt

***

Jeg sidder bare dagen lang og kigger ud af mit vindue
Ulykkeligt og ynkeligt liv
Jeg tænder den sidste smøg
Kyler den tomme pakke Look i skraldespanden
Samme vej ryger mit latterlige liv
Jeg er psykisk syg
Har været indlagt mange gange
De siger at der ikke er en skid at gøre ved det
At pillerne bare ikke virker for mig - tough luck

I mit skab på badeværelset står et glas sovepiller
De skriger på mig
Jeg hører dem - et ekko i mit indre

I mit køkken står min knivblok med seks knive
De skriger på mig
Jeg hører dem - et ekko i mit indre

Jeg hører det lisså tydeligt i mit hovedet
Stemmerne
De vil ikke gå væk, aldrig nogen sinde gå væk

De skriger "VINDUET!
VINDUET! GØR DET GØR DET GØR DET!
I en time har de skreget på den måde
Men det behøver ikke være sådan
De får deres vilje
Jeg kan få dem til at holde kæft på den måde og ingen anden
Jeg kigger ud af mit vindue
Jeg læner mig ud af mit vindue
jeg flyver - jeg flyver - jeg ...

***

En tom flaske ligger på gulvet
sofabordet er fyldt med gammelt skrald
men jeg gider det ikke
vender mig i søvne på sofaen
drømmer om et lykkeligt liv
vågner med tårer i øjnene
sætter mig op
kigger på min lejlighed
elendige hummer
rod over det hele
rådne madrester ligger på gulvet
mit hummer stinker
lissom mit lorteliv
min miserable verden
er ramlet sammen

lider
sørger

det banker på døren
lukker ikke op
for nogen idag
aldrig mere lukker jeg nogen ind til mig
aldrig mere

jeg er på sprøjten
stikker dybt i min årer
falder hen
vågner aldrig igen

***

Daler stille ned i en rus af underlighed
hvor der før var et hjerte
er der nu blot et sparsomt lys
jeg kan se hvor dystert her er
falder ind i mig selv
sælsom frygt for intethed
lurer i min underbevidsthed
meningsløs erindring
kæmper sig mod overfladen
blot for at blive forglemt
stirrer ud i natten
uden at se
hvisker ud i natten
uden at blive hørt
vandrer ud i natten
uden at gå
tilsløret angst skjules i krogene
kigger frem i min skygge
ulyksaglighed trommer mod mit bryst
en uens rytme

***

Kun en bleg skygge af mig selv
vandrer rundt usynlig
ser mennesker på min vej
de ænser mig ikke
de ser ikke den sørgmodige skikkelse
på vej imod dem
de går i modsat retning
jeg er på vej væk
hvor jeg ender aner jeg ikke
væk fra den virkelighed
jeg ikke længere kan rumme
væk fra den virkelighed
jeg ikke længere kan forliges med
indlullet i selvmedlidenhed
ser bagsiden af verden
fra en højst uheldig vinkel

***

Føler mig så uendeligt alene
aldrig nogen at dele disse tanker med
vover ikke at sove
ligger blot lydløst i min seng
kigger op i mit grå loft
hører pludselig stemmer tale ud af væggene
de manifesterer sig et kort sekund
som tre forvredne ansigter
de kommer faretruende nærmere
til sidst er de tæt på
føler hvordan de ånder på mig
de forsvinder for mine øjne
men de er ikke væk
kan høre dem grine onskabsfuldt indefra
håner mig
taler først nedsættende om mig
derefter taler de til mig
de præsenterer sig som Paranoia, Hate og Insanity
de gør forsøg på at overtage mit sind
overtage mine handlinger
de siger at jeg skal skade mig selv
at jeg skal blive kørt over af toget
at jeg skal hoppe ud af mit vindue
at jeg skal skære mig med en kniv
at jeg skal tage piller
at blodet skal flyde
jeg tænker en tanke der er min egen:
hvor vil dette bære mig hen?

***

En sørgmodig tåge
ligger som en hinde
på dine sårbare tanker
om et bekymringsfrit liv
men evig længsel
er din eneste følgesvend
søg og du skal finde
ud af om du kan holde til
blot at være et usynligt væsen
blot at være en udforming
af en menneskelig skal
alt indhold overskygget af selvmedlidenhed
men hvad sker der
når skallen krakelerer
og alle ser din sårbarhed?
kan du da holde til pludselig at blive synlig?
få blotlagt alle følelser?
eller vil du vende dig bort
atter krybe ind i din selvmedlidenhed
og stadig kun have evig længsel
som din eneste følgesvend?

***

Efterhånden har det bredt sig
til hver afkrog af mit svage sind
sidder blot og kigger
ind i mig selv
føler stemmerne hade mig
hader mig selv
jeg vil bort fra dem
men uanset hvorend jeg går hen
går de bare med
som en skygge af en ufrivillig fortid
stormen er nu forlængst reddet af
tilbage sidder jeg
og tuder

***

Barnets længsel

De er i Tivoli
hun hygger sig
store stjerner blinker i hendes øjne
far gir' en af de der bløde softice
en af dem hun allerbedst kan li'
hun vinder to kæmpe bamser i tombolaen
de prøver alting to gange
hun hygger sig
men nu er udflugten slut
og de tager hjem

Hun bliver afleveret hos oldemor
far kigger neutralt på hende
så siger han
"nåh, jeg smutter"
hun kigger på ham
halvt smilende
halvt sammenbidt i ansigtet
så er han ude af døren og væk
hun tænker
"hvorfor fik jeg ikke et knus?"
"hvornår ser jeg ham igen?"

Oldemor spør' om hun har hygget sig
hun nikker og siger "mhmmm"
Hun tænker på tivoli
og smiler
hun tænker på det manglende knus
og en tårer triller ned af kinden
sådan ligger hun længe
inden hun falder i søvn

To uger går
hun hører intet fra far
men så ringer telefonen endelig
han spør' om hun vil med på udflugt
de store stjerner træder frem i hendes øjne

De er i Sommerland
far gir' en kæmpe slikkepind
en af dem hun allerbedst kan li'
og hun får to flotte postkort
far siger ikke ret meget på turen
de prøver alting to gange
men nu er udflugten slut
og de tager hjem

Hun bliver afleveret hos oldemor
far kigger træt på hende
så siger han
"nåh, vi ses, ik?"
hun kigger på ham
sammenbidt i ansigtet
så er han ude af døren og væk
hun tænker
"stadig intet knus?"
"hvornår ser jeg han næste gang?"

Oldemor spør' om hun har hygget sig
hun nikker og siger "mhmmm"
Hun tænker på Sommerland
hun tænker på det manglende knus
og det knus hun ikke fik sidst
og mange tårer triller ned af kinden
sådan ligger hun længe
inden hun falder i søvn

Tre uger går
hun hører intet fra far
men så ringer telefonen
han spør' om hun vil med på udflugt

De er i Zoologisk have
far gir' en plakat af en stor tiger
og hun får en stor plys elefant
far siger ikke ret meget på turen
de ser dyrene
så vil hun hjem

Hun bliver afleveret hos oldemor
far kigger ligegyldigt på hende
så siger han
"farveller"
hun kigger på ham
tårerne triller
men han er allerede ude af døren og væk
hun tænker
"igen intet knus?"
"jeg gider ikke se ham igen"

Oldemor spør' om hun har hygget sig
hun svarer ikke
lader som om hun sover
Hun tænker på udflugterne
hun tænker på de knus hun aldrig har fået af far
stortuder da oldemor er gået
sådan ligger hun længe
inden hun falder i søvn

Mange uger går
hun hører intet fra far
vil telefonen mon snart ringe igen?

***

Der kommer en dag
hvor der ikke længere findes en rose
på jord
når den dag kommer så skal du vide
at jeg stadig elsker dig....

Hvis du vil vide om jeg elsker dig
så spørg mig ikke
se ind i mine øjne
og du vil finde svaret

***

Tænder et lys
for de stakkels piger
der blev ødelagt for livet

Tænder et lys
for dem som ikke længere
skal vandre glade iblandt os

Tænder et lys
for de stakkels efterladte
de søger et svar
hvorfor skete det?
men de vil aldrig finde svaret

***

På din grav lægger jeg en rose
på hvert blad har jeg skrevet
hvad du betød for mig
men jeg græder fordi du er død
angst for at leve videre
angst for at dø alene
du betød så uendeligt meget
en rose siger mere end tusind ord

***

Jeg vil så inderligt gerne
vise at jeg elsker dig
men før jeg kan det
må du sænke din facade
så jeg kan komme ind til dig

***

Savner din lille hånd i min
savner at lytte til dit åndedrag
mens du sover
savner at høre din klukkende latter
og dit lille skæve smil

Var til begravelsen idag
de smukke roser på din sidste vandring
blev våde af mine tårer
jeg har mistet dig
indvendig er jeg død

Sneen falder og farves rød
af blodet fra mit døende hjerte
uden dig giver livet ingen mening

***

Ønsket om at dø
overskygger alt godt jeg havde
jeg havde kæresten
som jeg elskede overalt på jorden

Jeg bruger piller hverdag
el øl til at skylle dem ned med
de glider ned i halsen
jeg mærker de glider ned i maven
for at blive opløst
til det rene ingenting
som det de kalder mit liv

Jeg vil skylle det ud i kloaken
som øllen jeg gør min hals våd med
jeg ønsker at glemme alt
vil bare dø

jeg siger til ham om han ikke kan se
hvor elendigt jeg har det
om han ikke kan se
hvor langt nede jeg er
om han ikke kan se
at jeg flygter ind i en verden
af øl og rus
at jeg svinder ind til det rene ingenting
at jeg er ved at dø en langsom død

han trækker bare på skuldrene
og henter vores datter
jeg skruer det falske smil på
og spiller et skuespil til guldmedalje
et skuespil hvor min datter er prinsessen
og jeg er taberen

Jeg er ved at dø og tabe min kamp
mod hverdagen
som alle klarer med et smil
men som jeg er ved at gå til af
jeg er ved at dø og tabe mit spil
jeg har spillet alt for længe
på den forkerte hest
jeg ønsker blot at dø

***

Solen skinner og oplyser mit sind
til en enorm glædelig dag
jeg smiler i øjnene
munden vender den rigtige vej
det er en dejlig dag
når jeg har det sådan

mit sind frydes
og fyldes med lutter glade tanker
over solen som smider om sig med lys
og lutter glade timer
det minder mig om
at livet er værd at leve

***

Det er forår i mit indre
på trods af at vi skriver oktober
jeg er så glad for tiden
at jeg kunne sprænges af lykke
det er som om det hele har vendt
de triste tanker
som formørkede mit sind
er som blæst væk af efterårsvinden
de kønne blade i alskens farver
drypper som små dråber
af de halvnøgne træer
sød elskov gemmer sig i mit sind
når jeg er så lykkelig
og det kommer kæresten til gode
han har været forsømt
mens jeg har haft de sorte tanker
men det er som om
det er forår i mit indre

***

Livet er som trylledej...

Det er saltet, tørt og fugtigt
men man kan forme det som man vil
og resultatet bliver som regel godt

***

Dagen titter frem
og gnider øjnene
Ole Lukøje drysser tryllestøv
i øjnene på sig selv
og falder til ro
jeg har længe været vågen
har bare betragtet natten
som bliver til dag nu
hvilken fantastisk overgang
fra halvdunkelt til morgenrøde
og en helt blå himmel
kigger nu ned på mig

***

Natteslør

Betragter mørket og lyset kæmpe
aftnen har holdt sit indtog
og dagen viger pladsen
natten falder på
sammen med de bløde dråber
på min gennemsigtige vinduesrude
mærker hvordan dagens indtryk
flyder gennem mine blodårer
forplanter sig roligt ud
i mine tynde fingre
mine tæer - mit sind
omkranset af mørket
sidder jeg spekulerende her
med et lille sparsomt lys
tænder stille en cigaret
og tænker på dagen der forsvandt
hvor gik den mon hen?
hvad bringer den dag der kommer i morgen?
håber blot på
at få lov til at være glad

***

(S)møgtrang

STÆDIG
vil holde op
trang.trang.trang.trang
holder det aldrig op
så jeg kan få holdt op
det holder ved
holder vejret
stædig
har sådan en trang til en smøg
knugen i maven
så jeg må holde mig fast til stolen
jeg prøver at holde op med at ryge
hvorfor fanden har man altid den skide (s)møgtrang???

***

Du har gjort mit indre dødt
Jeg bløder men du ser det ikke
Det gør for ondt på dig
du kan ikke se det
I stedet må jeg lide
føle hvordan det er når du ej er nær
måske skal jeg ej føle dig igen
måske er du væk for stedse
måske skal jeg bløde for evigt
måske skal jeg dø nu
En rose planter jeg for os
men i mørket dør den ud
bliver ej til noget der varer for evigt
mit blod farver sindet
sindet dør

***

Året

Januar:
Starter året og smyger sig
svulmende snefnug
af den glasklare slags

Februar:
Smertende brændende kulde
mørk sneforandring
mellem nøgne bare kviste

Marts:
Frysende nylig opvågnet
spirer kravler i vintervåd jord
på glat overflade skøjter foråret

April:
April-kold vintervarm
ligger du, min evige blomst
venter, dæmpet, endnu ikke brudt frem

Maj:
udspringer af glinsende muld
friskgrønne blomsterspirer
anemone anemone

Juni:
Sommerrødt flor breder vinger ud
letter, flyver, blomsrer
vi lever, lever, lever

Juli:
Sanselig i en sommers blødhed
glider som lun luft
mellem dine smukke vinger

August:
Alt hvad vi var
falmer, dæmpes
endnu smålunt indeni

September:
Falder ind, blade grånes, brunes
svinder ind
snart er intet af dig tilbage

Oktober:
Nattefrost smiler til mig
siger "nu er sommeren borte"
solen bedrøves, daler

November:
Sommer og glæde
svandt ind og blev væk
nu kæmper jeg sagte, overdækket af novembermørket

December:
Smuk og ensom, grædende
December øde for alt levende
en statisk maske af stivnede minder

***

Tvangstanken

Jeg er angst
blodet løber med tankerne
jeg skærer
men ikke mig selv

jeg ved godt jeg ikke gør noget
men jeg er så bange

angst
sug i maven
trækker indad
nedad
uden ende

bange for mig selv
uden ende

filmen starter forfra

17/1-07

***

Paranoid

angst frygt nervøs paranoid

billeder i mit hoved
driver gæk

mennesker

de kigger
betragter
dømmer
fordømmer
de griner

de griner af mig

grim tyk klodset fed latterlig dum
i andres øjne

de hader mig
jeg hader mig

17/1-07

***

Ramt igen

viser ansigt
viser tænder

det grimme ansigt jeg ikke gider se på

billede af mig selv
sammenrulle på det nøgne gulv
fosterstilling
armene foldet som ringe beskyttelse
omkring mit hoved
hver knogle i kroppen skriger
hult lydløst fortabt

17/1-07

***

Angst

Jeg har en angst i maven
den sidder i mellemgulvet
griber min rygsøjle
gør den til smør
jerngreb om mit hjerte
klemmer presser
til det er ved at briste
angsten flyder rundt i maven
som en ustabil væske
strømmer ud i armene
hænderne, armene sitrer
knæene, benene er bløde
i tvivl om de vil støtte

bare fordi jeg skal ringe til lægen

17/1-07

***

<Forsiden>